Køb for 450,00 kr. mere og få fri fragt.

Spørgsmål til øjenlægen om tørre øjne

Øjenlæger ser dagligt patienter med tørre øjne og hører ofte i den forbindelse mange af de samme udsagn og spørgsmål fra patienterne. I denne artikel har vi samlet nogle af dem der omhandler tørre øjne.

Se vores store udvalg af øjendråber her

”Det kan da ikke passe jeg har tørre øjne, når mine øjne løber i vand hele tiden?” 

Øjenlægens svar: 

Når øjet bliver alt for tørt, har øjnene en forsvarsmekanisme, nemlig at græde. Det er den store tårekirtel der producere tårer og når øjet generes vil tårekirtlen producere tårer i et forsøg på at beskytte øjet. Hvis du vil forhindre at øjnene hele tiden løber i vand, bliver du nødt til at give øjnene den fugt de har brug for.

”Mine øjne er ikke tørre, det sløret bare for mig om aftenen når jeg ser fjernsyn eller læser” 

Øjenlægens svar: 

Har man en tendens til tørre øjne bliver det værre i løbet af dagen, fordi øjnene er åbne. Hver gang vi blinker tilfører vi øjet fugt, men hvis dette ikke er nok, vil øjnene blive mere og mere tørre i løbet af dagen. Tårefilmen består af 3 ting, vand, fedt og slim. Mangler du vand har du for meget fedt og slim i øjnene og du får "duggede ruder". Det vil sige der ligger en film over dine øjne og du ser derfor dårligere.

”Det hjælper ikke at dryppe øjnene når de slører om aftenen” 

Øjenlægens svar:  

Tårefilmen består af 3 ting: vand, fedt og slim. Mangler du vand har du for meget fedt og slim i øjnene og får "duggede ruder". Det vil sige der ligger en film over dine øjne og du ser dårligt. Når en sovs skiller, kan det være meget svært at samle den igen. Så en enkelt fugtgivende øjendråbe er ikke nok til at få samlet din tårefilm igen og renset dine ruder. Det er vigtigt du forhindrer din tårefilm i at skille og det betyder du skal dryppe flere gange i løbet af dagen.

”Kan min lysfølsomhed skyldes tørre øjne?”

Øjenlægens svar: 

Ja, det kan. Tårefilmen består af 3 ting, vand, fedt og slim. Mangler du vand har du for meget fedt og slim i øjnene og du får "duggede ruder". Det vil sige der ligger en film over dine øjne og du ser dårligt. Har man meget snavs på en bilrude og den rammes af lys, vil lyset, i stedet for at gå lige igennem ruden, blive spredt som i en prisme. Det er den effekt der det giver lysfølsomhed.

”Der sidder noget i mit øje, jeg ikke kan få ud, det har siddet der i flere måneder”

Øjenlægens svar:  

Når et øjet bliver tørt, så krakeleret den yderste hinde i øjet og bliver ujævn. Det er ligesom huden der sprækker når den bliver tør. Tårefilmen skal fugte øjet og sørge for at øjenlåget kan køre gnidningsfrit hen over øjet. Har du for lidt tårevæske kan du mærke dit øjenlåg køre hen over øjet. Smør det øje flere gange i løbet af dagen for ikke at mærke øjenlågene mere.

 ”Jeg har ikke tørre øjne, men trætte øjne og har mest lyst til at lukke dem om aftenen” 

Øjenlægens svar:

Tårefilmen består af 3 ting, vand, fedt og slim. Mangler du vand, har du for meget fedt og slim i øjnene. Dit øjenlåg kan ikke køre gnidningsfrit over øjet i et lag det mest består af fedt og slim. Det hænger fast og det er tungt for øjenlåget fordi der er mere modstand. Det vil sige, at du bruger mange flere kræfter på at blinke end normalt. Men drypper du øjnene og får samlet din tårefilm igen, vil det køre mere gnidningsfrit og du bruger færre kræfter og bliver mindre træt.

 ”Hvor tit skal jeg dryppe?” 

Øjenlægens svar:  

Hvis du kun drypper dine øjne, når du kan mærke at de er tørre, laver du, det jeg kalder brandslukning. Når øjnene er tørre, er der tørke som i Sahara ørkenen. Drypper man en dråbe i Sahara, så forsvinder den bare. Man skal gøde Sahara, d.v.s. mætte den og derefter kan man vedligeholde. Brandslukning kræver mange gange flere dråber end vedligeholdelsen. Jeg anbefaler at man mætter øjnene i starten og evt. drypper 8-10 gange dagligt i et par dage. Derefter skruer man ned til et niveau hvor man ikke kan mærker generene af de tørre øjnene mere. Det niveau er meget forskelligt fra person til person. Har man meget tørre øjne anbefaler jeg at man bruger gele til om natten. Gelen fugter mere og varer længere. Men da den også slører synet, er den bedst til natten hvor det ikke forstyrrer.

Se Prosyns store udvalg af øjendråber her

Læs mere i artiklen: Tørre øjne - symptomer og behandling