Køb for 450,00 kr. mere og få fri fragt.

Overgangsalderen og tørre øjne

Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation. Har man ikke haft menstruationer i et år, er man i det der kaldes menopause. I overgangsalderen sker der mange ændringer i kroppen og mange kvinder oplever en del ubehag på grund af de homonelle ændringer, der er affødt af, at æggestokkene holder op med at danne det kvindelige kønshormon, østrogen. 

Kvinde i overgangsalderen sidder på yogamåtte

Når østrogenet forsvinder efter menopausen, bliver slimhinderne i underlivet tyndere og mere sårbare. Tynde, tørre og følsomme slimhinder i skeden kan give problemer ved f.eks. sex. Slimhinderne andre steder i kroppen forandres også og det er ikke ualmindeligt at opleve tørre øjne efter overgangsalderen.

Allerede efter 40-års alderen begynder tårekirtlerne hos både mænd og kvinder at nedsætte tåreproduktionen. Undersøgelser tyder faktisk også på, at kvinder, der kommer tidligt i overgangsalderen, har større sandsynlighed for at få større øjengener som følge af tørre øjne end andre kvinder. Næsten 60% af alle kvinder oplever tørre øjne i overgangsalderen.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der findes en lang række naturpræparater, der hjælper mod gener i overgangsalderen. Tal evt. med andre kvinder der har erfaring med det, prøv forskellige produkter og se hvad der virker bedst for dig. Efter egen erfaring anbefaler vi på det varmeste Femarelle, som er et populært og veldokumenteret kosttilskud. Femarelle afhjælper symptomer som manglende energi, træthed, hedeture, tørre slimhinder og nedsat sexlyst.

Kost
Spis rigeligt med madvarer, der indeholder omega-3-fedtsyrer, f.eks. fede fisk, nødder og avocado, eller tag evt. et kosttilskud i form af fiskeolie. Omega-fedtsyrer virker irritationshæmmende og har en gavnlig effekt på tørhed i øjnene. Undgå ting som kaffe, alkohol og stærkt krydret mad.

Øjendråber
Øjendråber kan mindske ubehag og afhjælpe tørre øjne. Brug tyndtflydende øjendråber, gerne 4-6 gange dagligt fordelt jævnt hen over døgnets timer, og evt. en mere tyktflydende gel til natten. Undgå kunstige tårevæsker med konserveringsmidler. Se vores udvalg af øjendråber

Miljø
Derudover er det en god ide at undgå livstilsfaktorer der er med til at forværre tørre øjne i overgangsalderen. Det kan være faktorer som anvendelse af kontaktlinser, nedsat blinkerefleks ved langvarig stirren på computerskærm eller fjernsyn, irriterende stoffer i luften som f.eks. cigaretrøg, ophold i tørt indeklima afledt af f.eks. aircondition, brændeovn, klimaanlæg i biler osv.

Læs mere i artiklen: Tørre øjne - symptomer og behandling